|
|
............................................................................................. Jens Stolt: Lokning er godt til ugler Lokning... den opskrift på bananlokning du finder på min hp er perfekt til natsværmere. Men rødvinssnore er nemmere. Lokning smøres ud i skumringen på træstammer
langs en rute man kan gå ad i mørke (jeg anbefaler
at du tænker dig om, på dette punkt). Man kan blive
fuldstændig væk i sumpe og mudder i mørke. Lys... jeg købte en 250 watt blandingslyslampe hos Gunner Hejgård for mine konfirmationspenge i 1972 ... Og den virkede godt i mange år. Senere gik jeg over til kviksølvlamper, som jeg ikke synes virker helt så godt. Kviksølvslamper kræver drosselspoler!!!!!!!! De er tunge og man skal (skulle dengang) lege elektriker for at få dem monteret. Fælles for lyslokning er at man skal have strøm, og det betyder lange ledninger eller generatorer, de sidste er billige nu om dage og det er nok vejen frem. Da jeg nåede generatoralderen opdagede jeg at jeg ikke gad stå i det flimrende blå lys ude i skoven med en stinkende og støjende generator i baggrunden og kikke efter små brune ugler. Så stoppede jeg, og tænder nu kun lampen en gang imellem for sjov. Sukkerlokning er meget hyggeligere, føles mere rigtigt og giver fremragende resultater. |
|
|
|
|
Erik Steen Larsen: Lyslokning (godt til sværmere, spindere, ugler, målere og micros): Generator (Honda EU1000i er et godt valg - men kvalitet og driftsikkerhed koster), drosselspole, kondensator, fatning, pære (f.eks. kviksølv 125W), ledning, trefod og hvidt lagen. Det hele kan med fordel købes hos Entotech (Bjarne Skule) 3641 1931 eller Benfidan 9772 4466. Der vil de også kunne hjælpe dig med at forbinde drosselspole, kondensator osv. (Det er ikke så svært). Med lyslokning skal man huske tilladelse fra skovejeren (evt. Skov- og Naturstyrelsen) osv. Den indhenter man skriftligt i god tid. Når vejret så er rigtigt (varmt, overskyet og med svag vind) tager man ud og stiller udstyret op. En trillebør er god at have i bilen da udstyret er tungt. De første natsommerfugle begynder at flyve kort efter solnedgang, og de sidste flyver når det for alvor er ved at være lyst igen. I stedet for kviksølvpærer kan man også forsøge sig med lysstofrør (superaktinisk rør). Det tiltrækker også mange dyr (af alle slags) men skulle være særlig godt til spindere. Røret kræver en særlig reaktor. Sukkerlokning (bedst til mange ugler samt nogle få målere og spindere): Moderne sukkerlokning foregår med de berømte rødvinssnore (beskrevet hér mange gange): 1 liter billig rødvin blandes med 1kg sukker. Opvarmes let i gryde til sukkeret er opløst. Heri lægges ca. 100 tynde reb af naturmateriale (ca. 1 meter lange). Lad dem trække sukkerlokningen i et par dage i en praktisk malerspand m. låg. Når vejret er til det (varmt, gerne overskyet og jævn vind) hænges snorene op på grene på en rute du også vil kunne finde når det er blevet mørkt. Normalt langs en sti/skovvej (hæng evt. snorene på den ene side. Det gør dem lettere at finde senere). Husk vådservietter/engangshandsker eller en flaske med vand til fingrene bagefter. Når det begynder at blive mørkt begynder tilflyvningen. Så går man ruten igennem flere gange i løbet af aftenen/natten. I disse dage kan man blive ved til langt ud på natten. Om foråret og til efteråret (hvor temperaturen er lav) flyver dyrene kun til snorene i en til to timer. Til begge metoder kan det anbefales at være iklædt en kraftig pandelampe. Derved har du hænderne fri til net, giftglas osv. Den kan også købes gennem Entotech. Man kan ikke efter mine begreber kalde nogen af metoderne "rigtige" eller "forkerte". Visse arter kan kun fanges på lys, andre kun på sukkerlokning (rødvin). Igen kan mange arter fanges på begge - og andre igen slet ikke. Dem støder man så evt. på i pandelampens skær når man bevæger sig rundt i natten. Personligt er det ideelt at kombinere de to metoder. Det er nok en god idé at alliere sig med en rutineret natmand de første par gange. Derved lærer man massevis af uvurderlige småtricks der senere sparer en for en masse besvær. Personligt synes jeg det er et utrolig spændende tidsfordriv. Man når har jagtet danske dagsommefugle i nogle år, når man til et punkt hvor der bliver langt mellem "snapsene". Så er der mere at hente blandt natdyrene! Der er et utal af arter... og når/hvis man igen begynder at "kede" sig, kan man kaste sig over micros-arterne... Hoffmeyers bøger er gode - dog er nogle navne ændret siden, ligesom nye arter er kommet til. Spinderbogen er dog stadig nyeste danske bestemmelsesværk (!). PS: Brugte generatorer er svære at få fat i. Billige no-name generatorer sælges af og til i Metro og lignende steder. Efter min mening er det ikke her man skal spare. Det er surt at stå derude med en billig generator der pludselig går i stå... Håber det kunne bruges (og se så at komme i gang - du vil ikke fortryde det)! Med venlig hilsen, |
|
|
Jan Fisher Rasmussen: På Lepidopterologisk Forenings hjemmeside: - se linket HER er der en glimrende opskrift på rødvinssnore. Hvis man vil have snorene til at suge hurtigere og sukkeret til
at gå nemmere i opløsning kan man eventuelt koge foretagendet,
men det betyder tab af noget alkohol, hvilket nedsætter holdbarheden.
Man kan eventuelt kompensere for dette med tilsætning af mørk
rom eller finsprit. Man mener at hamp er det bedste materiale, men
sisal virker efter min overbevisning fint, særlig når
de er gamle (dvs har ligget i blandingen i månedsvis). Bomuld
kan også bruges. Lav en en 100-200 snore! |
|
|
Thomas Simonsen: Lidt supplement til Eriks meget grundige gennemgang. Go' fornøjelse! /Thomas |
|
