Fotoprojekt Hvidt c
The Comma, Polygonia c-album
		Jeg vænner mig vist aldrig til hvidt c. Da jeg var barn i 60´erne og 70´erne så man den aldrig, den var meget sjælden. Jeg hørte og læste om fund i Tibirke Bakker, men da jeg tog derop for at finde den, så jeg ikke andet end skovperlemorsommerfugle (adippe). Nu er den blevet meget almindelig, og man ser den alle vegne, mens adippe er blevet sjælden.
		Det betyder, at det gibber lidt i mig, hvergang jeg ser den glødende røde sommerfugl flyve forbi, og det ender altid med, at jeg sniger mig ind på den og tager en stribe billeder.
		Det er godt, for det giver øvelse, som man kan bruge den dag storvildtet dukker op, og man begynder også at eksperimentere med farver, komposition og baggrunde. Det bliver for let bare at tage den oppefra på blade eller på jorden, hvor den ellers oftest sidder.
		Det Hvide c til venstre måtte jeg vente lidt på. Dagen i forvejen havde jeg tilfældigvis fotograferet mirabelleblomsterne og opdagede, at de så smukke ud i sig selv mod den blå himmel. Jeg var så heldig, at et strejfende hvidt c også syntes, at de var smukke og gerne ville fotograferes i de pæne omgivelser.
Hvidt c på mirabeller,Viemoseskoven, 26.marts 2007
Undersiden
Hvidt c er jo vældig godt camoufleret på undersiden: Den ligner et vissent blad med en c-formet revne i. Ligesom oversiden kan variere meget, gør undersiden det også, ja næsten mere. Der findes hvide c´er, der er næsten helt kokssorte, lysegrå, lysebrune eller rødligt mønstrede som sommerformen på billedet til højre.
Man kan som her være pædagogisk og placere motivet mod en baggrund, der laver farvekontrast til sommerfuglens farver. Her har jeg brugt både komplimentærfarven grøn og himmelens blå farve for at tydeliggøre sommerfuglens komplicerede farve mønster på undersiden.
Hvis man så yderligere har strukturer i baggrunden, der understøtter vingeforme, begynder det at ligne noget. Det har jeg ikke her: Baggrunden er bare sløret og sommerfuglen har sænket forvingen så man ikke se dens form særligt tydeligt.
		Hvidt c f. hutschinsoni, Næstved 7. juli 2006
Han, hun underside
		På en væskende birkestub i Asserbo sad der 8 hvide c ér. Det er jo herligt. Dels at der er så mange, men også at man kan lave alle mulige forsøg med kompositioner. Man kan fx lege med at tage en han, en hun og en underside i samme billede og hygge sig med at lægge skarpheden forskelligt.
		På billedet til venstre har jeg prøvet at lægge fokus på undersiden samtidigt med at jeg har holdt de 2 andre så nogenlunde inde i dybdeskarpheden.
		Man kan tydeligt se kønsforskellene, hunnen yderst til venstre er større, mere bredvinget, lidt lysere og mindre takket i vingerne. Den midterste han er kommet til skade og mangler lidt af bagvingerne. Undersiden til højre er en typisk mørk han med dybe buer i forvingerne.
		Vingestillingen på hannen med undersiden er typisk for den måde, de sætter vingerne på, når de vil camouflere sig.
Hvidt c Asserbo, 29. marts 2007
Eksperimenter med formater
		Nu er det jo ikke givet at man nødvendigvis skal bruge 3:2 formatet. Man kan jo klippe og prøve at bruge andre forhold mellem siderne.
		Jeg mødte et Hvidt c midt inde i København, i Landbohøjskolens have. Der fløj den rundt og prøvede at sætte sig på havens mange forskellige blomster. Det ser flot ud, men jeg ved ikke, om det ser naturligt ud?
		Højformatet til venstre er næsten kvadratisk. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan lide kvadratiske billeder, de er urolige uanset indholdet, og er svære at placere harmonisk på hjemmesider. Bredformatet nedenunder er der flere muligheder i, men jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal bruge det. Man skal da ialtfald sørge for at placere noget interessant i begge sider af billedet.
Hvidt c København september 2006.		Hvidt c København september 2006.
Baggrunde og kontraster
En sommerfugle på en blomst ser altid frisk og farverig ud, og det er vel også arketypen for vores sommerfugleforståelse.
En rød sommerfugl på en blå blomst er voldsomt farvestærk og kradser næsten i øjnene.
Det ser jo flot ud, men så farvestærke billeder kan være vanskelige at anvende. De "skygger" for andre billeder i nærheden.
		Hvidt c, København, september 2006.
Hvidt c på grøn baggrund		Hvidt c på neutral baggrund
Hvidt c, Frederikssund, august 2006		Hvidt c Kalvehave, oktober 2006
Hvidt c på rød baggrund
		Jeg ved sørme ikke, hvad der er bedst. Der er forskel, og man skal nok vælge baggrund efter billedets anvendelse.
		Den røde baggrund gør nu ikke noget godt for sommerfuglen. Den er nok bedre til blåfugle.
		Jeg synes, det er interessant at sommerfuglen gløder mest på den neutrale baggrund. I teorien burde de største farvekontraster opstå på den grønne baggrund. Men det skyldes måske, at der er mere valørkontrast i det neutrale billede.
Hvidt c, Asserbo, 29. marts 2007.	Hvidt c, Vordingborg marts 2007
Kvadratisk eksperiment med Z komposition ud i baggrunden
Hvidt c, Asserbo, 29. marts 2007
Det hvide c i forgrunden er parat til at flyve op til de to andre, der sidder i baggrunden og venter. De mørke skygger viser vejen.