The pesky Elves series 2012
  The ELVES are underway in their mighty machines. They will arrive tomorrow.
Nisser i Carporten
 

Hernede på Sydsjælland er vi trætte af nisser. De roder rundt med alting og borer huller.
Det er blevet koldt, og så søger de ind i husene for at lede efter risengrød og flæskesvær og gud ved hvad.
I nat var der en del rumstering ude i carporten, jeg troede det var vilde hunde eller katte, men da der pludselig lød et skud, måtte jeg ud at se, hvad der foregik.
Det var så naboen, der endelig havde fået skud på en af de små sataner. De er jo ellers meget sky. Fint nok.


Men han havde kun anskudt den, og vi havde et farligt bøvl med helt at få den aflivet. "Så kan man have sin julegløgg i fred!" sagde naboen, da han gik ind, efter at han havde smidt nissen ned i stranden. Det var jeg enig i.
Billedet er taget inden jeg måtte lægge kameraet, for at hjælpe ham med at få gjort kål på krapylet.

 
  De hugger og hakker
  Mange regner nisser for søde væsner, men det er de bestemt ikke, de er meget destruktive!
For det første æder de alt sødt og snasket, de kan finde, dernæst flytter de på ting og laver huller og små huler. De lugter også grimt, a la plejehjem, bare værre og kraftigere.

Hvis de først kommer ind i huset kan det gå helt galt, for de er særligt slemme til at pille ved ovne og fyr, og skruer altid op for spjældene, fordi de vil have det varmt. Og det kan få konsekvenser. Jeg tror fx min skorstensbrand sidste år, havde med det at gøre.
Men se, nu er der faldet sne, og man kan se nissernes fodspor, og det gør det lettere at finde ud af, hvor de færdes, og man kan måske snige sig ind på dem.
Her har jeg sneget mig ind på et af bæsterne, der sidder og prøver at hakke sig gennem muren. Jeg valgte at fotografere, for at have beviser, hvis nu dyreværns aktivister og nisseelskere skulle komme efter mig. Senere vil jeg gå i ledtog med naboen eller evt købe en russisk ulvesaks over ebay.

 
  Taget på fersk gerning!
  Se hvordan de udyr står og roder ved skraldespanden. De er ude på at vælte den eller brække ind med deres infame hakker og bor.
Det skyldes, at jeg fik flæskesteg forleden, og det kan de lugte, - altså at der nok ligger noget fedt eller snask fra sovsen i skraldespanden.
Jeg har kikket på Ebay, og der er masser af fælder at få, både antikke "wolftraps" og helt moderne velsmurte "beaver traps". Et dusin af disse koster 71 dollars, og det er ligegodt billigt for grundigt at få mineret sin ejendom, og slippe af med møgdyrene, når man tænker på, hvor megen skade, de gør. Alene forsikringen.
Jeg spekulerer bare på, om "beaver traps" er kraftige nok? De har også glatte kæber, og jeg ville jo hellere have haft nogle store fælder med kraftige tænder, der rigtigt kunne fastholde og ombringe nisserne. Men de var dyrere og kostede 50-60 dollars for bare en, og så var den rusten
 
Den iltre genbo
Der er også nisser ovre hos genboen, og det er de så selv ude om, for han er en meget ilter og ihærdig nisse hader.
Selvsving
Den iltre genbo er gået helt i selvsving, og fræser rundt og leder efter fodspor, mens han har sendt konen til byen efter rottegift. Jeg kan høre han udstøder små råb, mens han farer rundt, men jeg kan ikke høre, hvad han siger. Jeg er ikke helt tryg ved det, og den anden nabo har også lukket sine undulater ind i buret, for som han siger: "De kan sikkert ikke tåle rottegift, selvom de er fugle, og akut blyforgiftning kan de ialtfald ikke lide, det ved jeg fra dengang min nevø havde en diana 25". Det var jeg enig i. Så jeg er også lige så stille gået indenfor.
Rumænsk Møgtrold

Den første nabo foreslog at vi skulle splejse til en rumænsk møgtrold. "De er kødædende og blodsugende og kan nok få bugt med nisserne på en økovenlig måde, hvor naturen ordner tingene selv", sagde han.

"Jamen, hvad er det for noget, rumænske trolde?" spurgte jeg. "Jeg har et billede", sagde han, "kom lige med ind". Og det gjorde vi så, gik ind og kikkede i et rumænsk vampyrkatalog og fandt også troldene.

Man kunne godt se, at de nok kunne klare nisserne. "Men?" sagde jeg, "nu spreder de sig vel ikke ad helvede til, ligesom skarverne og begynder at æde høns og grise?" Naboen blev helt bleg, for han havde været fisker, dengang der var fisk ,og mente, at vi måske lige skulle tænke os lidt om. "Måske tager de også børn?" spurgte jeg. "Så må folk holde dem inde ligesom i trafikken" , svarede naboen. Det var jeg enig i.

Vi sad en stund og overvejede fordele og ulemper og blev enige om at hjemforskrive en lille prøvetrold for ligesom at se, hvor voldsom den var.

"Den kan altid gå sammen med skilpadden, hvis den ikke kan bruges", sagde naboen.

 
  Nisseelskere og dyreværnsfolk
 

Jeg er blevet kontaktet af en nisselskende dame fra Frederiksberg, som påstod at nisser overhovedet ikke gjorde sådan noget: De rodede ikke i skraldespande, de åd ikke snask, de borede ikke huller og ødelagde ikke ting. Det havde hun selv set, "for nede i centeret (det må være Frederiksberg Centeret), har de også nisser og de er fuldstændig søde og nuttede", sagde hun.

Det grinte naboerne og jeg en del af: "De københavnere, de københavnere, NUTTEDE!! tsk, tsk. De nisser derinde er jo udstoppede og har været i vaskemaskinen!".


"Jamen, om hun ikke kunne se, hvad der var på mine billeder?" spurgte jeg. "Det kan jo være tilfældigt." sagde hun. Hun sagde også at hun ikke kom fra København, men fra Frederiksberg, men det siger de altid. De er meget nøjeregnende med hvilken del af København, de bor i, har jeg lagt mærke til.
Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, hvilket også dagens billede viser. Her der de infame krapyler ved at bore og save i den andens nabos båd. Det er jo edderbroderemig farligt, for så synker den nok, når han sætter den i vandet til foråret, og så kan han og hele hans familie og den lille hund drukne.

Godt jeg så det, så han kan få lappet hullerne.

 
  Pakkepost
 

Den søde dame nede fra posten kom med to pakker fra Rumænien. Det var sørme hurtigt.

Hvad har du dog købt?" spurgte hun, "der noget der bevæger sig uroligt inde i den ene kasse og den anden lugter af råddent kød, og hele postbilen stinker af rovdyr og kadavere, du burde betale ekstra?" "Jeg køber noget parfume næste gang, så går det væk!" svarede jeg. "Skynd dig at tage dem, jeg vil ikke have ansvaret mere, og jeg fryser, jeg skulle nok havde taget mere tøj på, det er jo snestorm?" Det sidste var jeg enig i.

Den anden nabo og jeg havde jo bestilt en lille møgtrold fra Rumænien, og vi havde også bestilt foder til den, men det ville jeg ikke fortælle postdamen, for så var det ude over hele byen, og så ville der blive ballade over det, med møder i forsamlingshuset nede ved havnen og risikospredning. For ikke at tale om, hvis veterinærene over på Lindholm fik nys om sagen, så ville det garanteret blive forbudt. Så jeg sagde ikke noget.

 
  Altid sol og solbriller
 


Den anden nabo, som jeg jo har bestillt den rumænske møgtrold sammen med, er egentlig en lidt skør fætter.
Han arbejder med at sælge "sand i Sahara", som han siger. Det gør han så ikke alligevel, men han tegner og designer svømmepøle i Las Vegas.
Derfor har han altid solbriller på, fordi han bliver blændet af lyset på skærmen:" Solen skinner altid i Nevada".
Det snakker han tit om.
Han er ikke ilter som genboen, men han taler mærkeligt og siger ofte" Yeah!", og " Forget it!" og den slags, desuden vil han aldrig slippe sin mappe, som han er meget knyttet til.
Gud ved hvad han har i den? Revolvere eller dollarsedler?
Nå, men møgtrolden? Den holdt vi lige et møde om, ude på vejen i snevejret.
" Vi er nødt til at komme op med noget, som holder den på præmisserne og fokuseret mod missionen og fjenden, så den kan æde de skide nisser og ikke gå omkring og skræmme folk", sagde han.

Det var jeg enig i.

 
  På plads
 

Den rumænske møgtrold havde lidt hårdt under transporten, og var blevet sølle og sygnet hen.

"Non pressurized cargo bay", erklærede naboen, "kun de stærkeste overlever". Den var ret inaktiv og måtte passes godt og opfodres for at genvinde sin bidskhed. Flæsk virkede, og det var interessant, at den hellere ville have bugflæsk end sideflæsk.

Men vi fik den tilbage i god stand og fik også dresseret den lidt. Her er den sat ud ved skraldespandene (bundet fast til en pløk for at holde den på præmisserne), hvor nisserne jo ynder at udøve deres uhumske aktiviteter.

Naboen er nervøs ved den. "Nu æder den vel ikke den søde postdame?" siger han. Det er han meget optaget af. "Vi skulle jo gerne få post igen til sædvanlig tid hver dag, på trods af nisser og trolde, og der er også juleposten at tænke på". "Gud ved hvad han har bestilt"? tænker jeg.

Vi har lagt nogle gode fede snaskede røgede sild ud som lokkemad, fra sildefiskeriet i foråret, så de skulle alligevel smides ud, og så håber vi, at nisserne snart kommer forbi, så møgtrolden kan kaste sig over dem og æde dem.

 
  Hyl og skrig
 

Den fik en! Trolden fik en nisse!

Den rumænske møgtrold er pengene værd! Den stod fuldstændig stille og lurede hele dagen, og så ud som om den havde fået fært af et godt bytte, der var tålmodigheden værd. Og så her til aften, hvor nisserne kom luskende som sædvanligt, hørte jeg pludselig høje hvæs og hyl, så jeg for ud og filmede løs på det herlige syn.

Møgtrolden var enormt hurtig og bidsk og greb nissen i kværken og fik hurtigt gjort kål på den, og flåede den i småstykker over det hele, som den slugte. Så nu skal jeg rense kamera.

Desværre er trolden nu så forædt, at den har rullet sig sammen og sover bag nogle gamle vinduer, og den fanger nok ikke flere nisser før i morgen, når dens appetit og glubskhed vækkes på ny.